Interesser - Køkkenhave

 Indledning


Jeg har skrevet denne side fordi jeg godt kan lide at have en køkkenhave, og vil gerne dele nogle gode råd og informationer med andre der har samme interesse.

Når foråret nærmer sig er det tid at gøre sin have sund og rask. Der hvor din køkken have ligger (eller skal ligge) ryddes der for ukrudt og sten. Dette kan gøres ved at løsne jorden med en greb, og derefter med hænderne. Adskil så din jord i små forhøjninger på ca. 3x2 meter. Hvis jorden er hård eller leret, skal jorden rodes rigtig dybt og godt igennem, og så derefter blandes op med kompost.
Så kan du begynde at så.

Kompost

Kompost er formuldet køkken- og planteaffald. En kompostbunke er altså et sted hvor du lægger dit køkken affald, eller anden vegetabilsk affald. Kompostbunken bør placeres lavtliggende (fugtigt, men dog ikke vådt) således at affaldet rådner bedst og hurtigst. Kompost er derfor (ligesom jord) rådne plante dele, men som ikke inde holder sten, sand og ler. Kompostjord er også meget rig på næring og er derfor yderst velegnet til køkkenhaven.

Gødning

Ikke alle planter behøver gødning, men man får dog bedst resultat ved at benytte det (dog i begrænset omfang). Hvis man i sin jord har kompostjord er der ingen grund til at bruge gødning, men nogle sorter, som f.eks. hvid-, rød- og savoykål, skal dog tilføres ekstra gødning.
Gødningen består hovedsagelig af heste-, kvæg- eller fåregødning.

At så

Hver plante skal sås på forskellige tidspunkter, det svinger fra sort til sort. Standard dybden for frøets placering svinger normalt mellem 1-3 cm. Hvis der i listen nedenunder ikke er anført så-dybde, skal man betragte den som denne standard-dybde (1-3 cm.). Nogle sorter kræver dog at blive sået dybt, dette er derfor anført i listen. Hullet kan prikkes med fingeren, eller, hvis der skal sås lange rækker, med en pind som man fører gennem jorden som en slags lille plov.
Jorden skal være vandet, og arbejdet godt igennem, før man sår (dette gælder især planter hvoraf man skal bruge rødderne). Men hvis jorden er for løs og for gennemvandet, skal man passe på at planterne ikke drunkner. Derfor kan man blidt klappe jorden lidt sammen omkring planten eller frøet, således at den ikke er alt for løs.

Redskaber

Herunder ses nogle redskaber som bruges under arbejdet i køkkenhaven

- Asger Mengel Andersson


 Liste over almindelige arter og sorter


Nedenfor er en liste over de forskellige sorter og hvad de kræver. Denne liste er skabt til det danske, og skandivaviske klima, men kan også benyttes i sydligere, men stadig kølige egne som f.eks. sydsibirien, og nordamerika.

S=Såtid DR=Afstanden mellem rækkerne DP=afstanden mellem hver planter i rækkerne

DP= afstand mellem planterne i rækken DR= afstand mellem rækkerne
Her ses hvad DP og DR står for.



 
Navn
Kort beskrivelse
Bønner  S= efter midten af maj DR= 30-60 cm. DP= 10 cm. De fleste bønner er velegnet til frysning. Høstes inden de bliver for grove.
Stangbønner  Så ca. 7 frø ved hver stang, behold 5 planter. Stænger er 2,5- 3 cm.
Ærter  S= Fra april DR= 30-60 cm. DP= 5 cm. Høstes inden de bliver for grove.
Bladbede  S= ca. 1. maj DR=60 cm. DP= 30 cm. Unge blade kan anvendes som spinat, bladstilkene stuvede.
Blegselleri  Som selleri. Der findes lyse- og mørkegrønne sorter, som ikke skal blegess. Stilkene spises rå eller kogt.
Selleri  Udplantningstid= Det er bedst at købe planterne i maj- juni. DR= 60 cm. DP= 40 cm. Selleri kan lide naturgødning og kompostjord. Toppen kan også bruges til suppe grønt.
Dild  S= fra april. kan sås flere gange. DR= 30 cm. 60 cm. for skærmdild DP= ikke nødvendigt. Bedplante
Endvie  S= maj til juni DR= 30 cm. DP= 20 cm. Høst= september til oktober. Anvendes som salat og spinat.
Fennikel  S= maj DR= 30 cm. DP= 20-30 cm. Når blomsterstængelen er ved at skyde igennem hyppes planterne. Er spiseklare 3 uger senere.
Julesalat  S= maj DR= 60 cm. DP= 10 cm. Rødderne tages op i november, og toppen skæres af 3 cm. fra bladfæstet. Opbevares koldt i kasser med sand, til de skal drives frem. Drivning= rødderne sættes lodret i kasser med 10 cm. mellemrum. Jord drysses imellem. Dækkes med tykt lag sand. Stilles i varm kælder Kan høstes 3 uger senere.
Kruspersille  S= april-maj DR= 30 cm. DP= ikke nødvendigt. Bedplante
Kørvel  S= marts til april. Til overvintring sås i september. Kan sås flere gange. DR= 30 cm. DP= ikke nødvendigt. Bedplante
Salat  S= marts til april. Nye hold kan sås 2.-3. uge (i drivbænk). DR= 30 cm. DP= 20-25 cm.
Kinesisk kål  S= juli til august DR= 40-50 cm. DP= 30-40 cm. Tåler let frost.
Spinat  S= marts til april DR= 15-30 cm. DP= ikke nødvendigt
Blomkål  S= først i drivbænk (marts-april) Udplantning= fra april. Sidste udplantning sidst i juli (efterårskål). DR= 60 cm. DP= 40-50 cm. Kræver megen næring og vand.
Broccoli  S= fra sidst i april. Kan sås flere gange. DR= 60 cm. DP= 30 cm.
Knudekål  S= fra april. Kan sås flere gange. DR= 30 cm. DP= 25 cm.
Grønkøl  S= først i drivbænk (april til juli). Udplantning= fra april DR= 60 cm. DP= 30-50 cm. Bør høstes om efteråret, og fryses.
Rosenkål  S= først i drivbænk (april-maj). udplantning= maj-juni DR= 60 cm. DP= 50 cm.
Spidskål  S= april-maj DR= 60 cm. DP= 40-50 cm.
Hvidløg  Læggetid= formeres ved deling i fed af et helt løg. Dyrkes som kepaløg, men lægges ikke så dybt. Planten er 2 år om at give udbytte. DR= 30 cm. DP= 15 cm.
Rød-, zittauer- , kepaløg  S= marts-april. Frøet gnides mod løgfluens larve. Læggetid= det er mere sikkert at bruge præparede sætteløg, end at så. Lægges i riller (april-maj) og trykkes fast. DR= 30 cm. DP= 3-5 cm. for såede, 5-10 cm. for sætteløg. Høst= når toppen begynder at visne, tages løgene op, og tørres i solen under et tag. Opbevares tørt og køligt. Toppen må ikke tages af, før den er helt tør.
Skalotteløg  som kepaløg. Købes som kontrollerede præparerede sætteløg. DR= 30 cm. DP= 15 cm.
Snitløg, pibeløg  S= april-maj DR= 30 cm. DP= 10 cm.
Porrer  S= april-maj (for at få tykke porrer skal der sås i varm drivbænk i marts) DR= 60 cm. DP= 10 cm. Porrerne hyppes 2-3 gange i sommerens løb.
Hvid-, rød-, savoykål  S= fra midt i april DR= 60 cm. DP= 40-50 cm. Høst= sommerkål: juli-august. høstkål: august-september. tidlig vinterkål: oktober-januar. holdbar vinterkål: januar-maj. Kræver megen næring.
Purløg  S= marts-april. Bedplante.
Agurk  S= april-maj i potter Udplantning= maj-juni i drivbænk eller drivhus. DR= 150 cm. DP= 30 cm. Ret vanskelig at dyrke at drke på friland. Kræver beskyttet voksested.
Artiskok  S= marts-april i potter. Udplantning= maj. DR= 60-80 cm. DP= 60-70 cm. cm. Planten udtyndes, så der kun er 2-3 blomster pr. stængel. Blomstrer først andet år. Må vinterdækkes med jord, løv, avner eller lignende.
Asie  S= maj-juni DR= 125-150 cm. DP= 20-30 cm.
Drueagurk  S= sidts i maj DR= 70-100 cm. DP= 20 cm.
Græskar  S= sidts i maj DR og DP= 100-200 cm. Et par planetr er som regel tilstrækkeligt.
Majs  S= april-maj DR= 60 cm. DP= 15 cm. Høst= juli-august
Peberfrugt  Dyrkes som tomat. Skal opbindes, men ikke beskæres. Bedst resultat fås ved at dyrke dem et lunt sted.
Squash  S= april-maj DR= 100-150 cm. DP= 80-100 cm. Spis frugterne når de er halvt udviklet. Store squash smager kun af vand.
Tomat  S= først i drivbænk (marts) Udplantning= maj-juni DR= 60 cm. DP= 50-60 cm. Er velegnet til drivhus. Bedst resultat fås ved at dyrke dem et lunt sted. Må opbindes og evt. beskæres.
Aubergine, ægplante  S= februar-marts i potter. Udplantning= i drivhus med 50 cm. afstand.
Gulerod  S= april-maj, kan sås flere gange DR= 30 cm. DP= 2-4 cm.
Jordskok  Læggetid= knolde lægges om foråret. Dyrkes som kartofler. DR= 60 cm. DP= 30 cm. Indeholder inulin, og er derfor velegnet til sukkersygediæt. Blivet let et besværligt ukrudt, hvis knolde glemmes i jorden.
Kartoffel  Læggetid= gamle forspirede kartofler lægges marts-maj DR= 60 cm. DP= 20 cm. Sådybde= 6-7 cm. Planten hyppes 1-2 gange.
Majroe  S= marts-april DR= 30 cm. DP= 8-10 cm.
Pastinak  S= april-maj DR= 60 cm. DP= 10-15 cm. Plant ikke for nær lave planter.
Radise  S= april-september med 14 dages mellemrum. DR= 10-12 cm. DP= 2 cm.
Rodpersille  S= sidst i april DR= 60 cm. DP= 10 cm. Toppen kan bruges til suppegrønt.
Rødbede  S= juni DR= 60 cm. DP= 5-8 cm.
Skorsonerod  S= april DR= 40-50 cm. DP= 10 cm. Rødderne er lange og skøre, så vær forsigtig under opgravningen. Indeholder inulin, er god til sukkersygediæt.
Grønne asparges  Plantetid= midt i april DR= 140 cm. DP= 30 cm. Plantning skal være om-hyggelig. Der plantes i en fure (20-25 cm. dyb), bunden må gerne være opadhvælvet i midten. Rødderne bredes omhyggeligt ud. Toppen klippes af om efteråret og brændes. Vinterdækning er en fordel. 15-20 planter kan dække en families behov. Skal ikke hyppes, og er derfor nemmere at dyrke end blegede aspages. Sorter der ikke får violette skudspidser når de skyder frem, må foretrækkes. Grønne asparges høstes ved at brække skuddene af, når de er ca. 25 cm. høje, og inden skudspidsen trækker sig. Har kort sæson - ophører ved sct. Hans.
Jordbær  Plantetid= inden 1. august. Enårig kultur: DR= 60 cm. DP= 20-30 cm. Flerårig kultur: DR= 80-90 cm. DP= 30 cm. Dyrkes med vekseldrift.
Rabarber  Plantetid= om foråret i blokke. Gamle kan deles eller nye kan købes. Kan dyrkes som bedplante, eller i rækker (DR= 100 cm. DP= 70-100 cm.).